Kære alle,
Til Århus Radikale Ungdoms ordinære generalforsamling er der ved valg af fire menige bestyrelsesmedlemmer blevet brugt en forkert afstemningsprocedure. Dette medfører bl.a. at bestyrelsesmedlemmerne ikke kan vedtage økonomiske beslutninger, hvilket er stærkt uheldigt.
Heldigvis tillader vedtægterne at menige bestyrelsesmedlemmer kan vælges på et torsdagsmøde. Derfor har bestyrelsen bestemt at der foretages supplerende personvalg af menige bestyrelsesmedlemmer torsdag d. 9. december kl. 19.00 før juleafslutningen.
Det er muligt for alle medlemmer at stille op og personer der sidder på disse poster skal genopstille, såfremt disse ønsker at blive siddende på deres post. Bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, at såfremt der udskrives folketingsvalg, forventes det, at bestyrelsesmedlemmerne deltager aktivt under hele valgkampen.
Med venlig hilsen,
ÅRUs bestyrelse






