Archive for april, 2010

Reportage: Marlene Wind

Posted by FrankAaskov On april - 28 - 2010Kommentarer slået fra

Mandagsmøde d. 3. maj.

I anledning af den forestående EU-Dag have ÅRU mandag den 3. maj besøg af EU-Ekspert Marlene Wind fra Københavns Universitet.

Marlene fortalte om formålet med den nye traktat, og om hvad vi kan forvente af EU i fremtiden. Den Græske krise kan føre til dybere integration i finanspolitiken, og Obama ved stadigvæk ikke hvem han skal ringe til i EU. Derimod er EU blevet mere effektivt til at træffe beslutninger, og Parlamentet har fået mere indflydelse. EU bevæger sig fremad på trods af store udfordringer.

På Søndag holder ÅRU i anledning af EU-Dagen en kampagne for at få afskaffet de 4 forbehold! Hvis du også vil af med forbeholdende, og være med til at sætte en EU-Positiv dagsorden i samarbejde med andre unge Radikale, så mød op i ÅRU’s lokaler på Rosensgade 24 på Søndag klokken 11.

Torsdagsmøde: Er ulandsbistand ineffektiv?

Posted by FrankAaskov On april - 18 - 2010Kommentarer slået fra

Torsdag d. 22.04.10 kl. 19.30

Til dette torsdagsmøde kommer Professor Martin Paldam og fortæller om hvorfor han mener ulandsbistand er ineffektiv og nogle gange skadende.

Martin Paldam er professor i Økonomi ved Århus Universitet og arbejder på bl.a. hans working paper “Udviklingsbistand. Det pinsomme gab mellem ønsker og resultater”.

Kom og lad dig provokere! Og lad os overbevise den kære økonomiprofessor om at han tager fejl.

Som altid er mødet i ÅRU’s lokaler på Rosensgade 24,1 8000 Århus C

Repportage: Grundlæggende regler for krigsførelse

Posted by FrankAaskov On april - 10 - 2010Kommentarer slået fra

Torsdagsmøde d. 15.04.10 kl 19.30 på Rosensgade 24,1.

”Irakkrigen er efter min mening i strid med folkeretten” – starter juraprofessor Sten Schaumburg-Müller denne uges torsdagsmødet med. Han fremlagde hvorfor krigen var ulovlig på trods af at højesteret i forrige uge dømte imod en sagsmål som sagsøgte Statsministeren for præcis denne krig.

Sten Schaumburg-Müller: Der er tre undtagelser til ikke angrebs-pagten, FN-sikkerhedråd kan godkende krige, selvforsvar og grove krænkelser af menneskerettighederne. Dvs. Folkedrab (forfølgelse af en specifik etnisk gruppe) og forbrydelser mod menneskeheden (forfølgelser, massedrab, massevoldtægt, overtrædelse Haagh/Geneve konventioner)

Men der er problemer med humanitær intervention:
Kan man overhovedet stoppe den igangværende situation? Nogle argumenterede for, at situationen blev værre, da bombardementet startede.
Og kan man gennemføre menneskerettigheder og demokrati med voldelige midler?

Og en lille spøjs side anekdote om Kina: Kinesiske studerende var yderst skeptiske i forhold til humanitær intervention, idet de tror at interventioner har skjulte politiske dagsordener. ”Der måtte være olie i Kosovo”.

Optimistisk landsformand

Posted by Ida Sørensen On april - 9 - 2010Kommentarer slået fra

Torsdag d. 8. april var humøret højt, da ÅRU fik besøg af landsformand Simon Dyhr. Han fortalte om forskellige tiltag i landsforeningen og om et forretningsvalg, som er smurt i olie. Blandt succeshistorierne er medlemsstrategien, der allerede nu har båret frugt, samt retsstatskampagnen der har været i flere lokale medier rundt om i landet.

Også med hensyn til Det Radikale Venstre er Simon optimist. Man arbejder i øjeblikket på en relancering af partiet, knivskarpt i både kommunikation og indhold. Generelt forlyder det, at moderpartiet er præget af nytænkning, progressivitet og et godt internt samarbejde. Den kommende valgkamp er selvfølgelig yderst aktuel i samarbejdet mellem RU og DRV. Der arbejdes på ungradikalt initiativ på en radikal valgbus, som vil køre land og rige rundt med kandidater og kampagner, når valget udskrives.

Fra Radikal Ungdoms landsmøde 2009 lød en opfordring til Det Radikale Venstre til at arbejde for et regeringssamarbejde med S og SF. Denne resolution kommer naturligvis til at have betydning for Radikal Ungdoms valgkamp, der bliver en balance på en knivsæg mellem ubeslutsomhed og et for tæt samarbejde med de røde. Resolutionen kan læses her: www.radikalungdom.dk/flx/arkiv/politisk_arkiv/resolutioner.

En af løsningerne er ifølge Simon, et synligt og klart samarbejde på emner, som samler oppositionen.

En optimistisk, intern vinkel på den ungradikale situation skabte en herlig stemning i Rosengade.

“Male, male, male, male” – Ida

Posted by FrankAaskov On april - 2 - 20101 COMMENT

D. 9., 10. og 11. april i ÅRU’s lokaler.

Tusind tak til alle medlemmer der kiggede forbi og gav en hjælpende hånd med.

Vi har nu fået malet de 2 store lokaler, ryddet op og lavet en bar. Det er blevet super lækkert og om 1 ½ uge vil de nye møbler også komme og så vil lokalerne virkelig være fede.

Der blev drukket en masse øl, cider og sodavand på foreningens regning. Vi nød bl.a. pizza, lækre sandwich, indisk mad og rundstykker mens vi gik og malede plus alt det slik vi kunne vælte os i.

Dog er vi mest stolte og glade for den kæmpe blå væg og de nu flotte stolper midt i lokalet.

Endnu en gang tak til alle der hjælp foreningen med at få nogle dejlige lokaler!