Danmark under besættelsen

Skrevet af Ida Sørensen den marts - 22 - 2010

Torsdag d. 18. marts havde ÅRU besøg af lektor Niels Wium Olesen fra Institut for Historie og Områdestudier. Han kom og fortalt os om forholdene under besættelsen i 1940’erne.

Han startede med at ridse den historiske, politiske udvikling i Danmark fra 1940-1943. Han beskrev, hvordan P. Munch reagerede, da han d. 9. april kl. 04.00 iklædt tøfler og morgenkåbe fik beskeden om tyskernes besættelse overleveret .

Derefter beskrev han de realpolitiske forhold, der var gældende for datidens politikere, der i blandt Erik Scavenius. Wium Olesen sagde at Scavenius og andre af datiden politikere så forhandlingspolitikken som en måde at forsvare parlamentarismen på. Alternativt ville landet overgå til naziststyre. Regeringen gjorde som de gjorde, for at beskytte landet og befolkningen.

Da man i 1941 indførte Kommunistloven, der forbød alt kommunistisk virksomhed i Danmark, forbrød man sig mod grundloven. Man så sig nødsaget til at handle således, for at nazisterne ikke skulle styre landet egenhændigt. Man brød altså grundloven for at bevare den.

Comments are closed.