Torsdag d. 6. dec. var der igen møde i ÅRU, et møde med et både politisk og socialt program. Først blev valgkampens strategi og aktiviteter livligt diskuteret – vi havde gjort det godt og fået meget ros fra hovedkontoret for vores kampagne, men havde vi gjort det godt nok, og hvad kunne forbedres? Der kom mange gode inputs til vores fremtidige valgkampsguide – se nærmere om disse i referatet under ’torsdagsmøder’! Dernæst var der fællesspisning, formand Simon havde kokkereret herregårdskylling til os – i ÅRU går drengerne rent faktisk frivilligt i køkkenet – så det var lækkert! Valgkampsdebatten og middagen fulgtes op af en hyggelig tur i biografen, hvor vi så en Afghanistansfilm, ”Lions fot Lambs”, som bestemt var spændende og seværdig og krydret med godt selskab – om end lidt for meget snak, hvis bare der er lidt politik blandet ind i det, kan vi jo ikke holde bøtte – og popkorn var det enden på endnu en god ÅRU-aften.

2 Responses to “Valgevaluering, fællesspisning og biograftur – ren ÅRU-hygge :-)”

  1. johanvts siger:

    Ja, det var ren hygge. Var det virkelig en god film? Er Tom Criuse ikke med?

  2. Liv siger:

    God er muligvis ikke det rigtig ord, den var meget speciel og efterlod mig med sådan en lidt dårlig smag i munden og noget at tænke over – hvilket vel også er et succeskriterium! Næste gang vi skal se film, kunne det være fedt at se “Mar Adentro” – den er flot, relevant, politisk, har en etisk problemstilling: aktiv dødshjælp – og så er den spansk :-D Super film!