Den psykiske racisme

Skrevet af admin den juni - 4 - 2008

Så er vi udsat som skydefiguren igen!

Denne gang er den målrettet efter nogle bestemte kvinder der vil være dommer, men det må de ikke! De fanatiske antimuslimer og deres tilhængere med hjælp fra medierne, vil gøre alt for ikke at lade folk som bla. min lillesøster få lov til at blive hvad som de ønsker.

 

Kl. er 18.00  og familien Hussain sidder ved aftens bord og er ved at spise aftens mad.

Vi tænder for tv’et og vælger tv2 og ca. et halv minut efter er dagens nyheder i gang. Det er en tradition i familien med 18 nyhederne, fordi vi gerne vil høre hvad der sker rundt om i verden. Faktisk er hovedårsagen at vi gerne vil høre nyhederne mindst en gang om dagen på dansk! Familien skal integreres jo!

 

Dagens hovednyhed på tv2 er; om de muslimske tørklæder må bæres af kvindelige dommer eller ej?

Der er lavet en undersøgelse og mere end halv del af befolkningen er imod! Så begynder min lillesøster at blive opmærksom, og nyheden ender med at regeringen vil forbyde tørklæder i retssale. Hun begynder at kigge ned, og kort efter begynder hun at græde og forlader straks aftensbordet.

Da jeg fortæller mine forældre hvad dette nyhedsindslag præcist handler om, begynder min far også at blive små irriteret og beder mig skifte til en kanal som giver én mere lyst til at spise måltidet færdig, og ikke omvendt! Ja vores aftens mad og stemningen blev ødelagt af DF igen.

Her er et af de konkrete eksempler på, hvordan en helt almindelig ressourcestærk muslimsk familie bliver udsat for en negativ psykisk påvirkning, af den hetz som kører mod muslimer generelt og vores kvinder målrettet.

 

Jeg vil hermed informere borgerne i Danmark, især dem der går indenfor sådan en hetz, at det kommer til at gå udover samfundet selv!

Hvorfor?

Jamen fordi de ressourcestærke familier, ikke vil finde sig i dette psykiske belastende miljø. Dvs. vi som er veluddannede rejser væk, og finder et job i et andet land hvor tonen er ligesom de gode gamle dage. Ja, vi rejser midt i en periode, hvor Danmark har akut brug for uddannet arbejdskraft.

De uudannede og ressourcesvage folk bliver tilbage, og de er ligeglade med hvad der sker rundt omkring dem, bare de får deres forsørgelse så er de glade. Mange af dem forstår faktisk ikke engang sproget jo. Så må DF hygge sig med dem, men jeg tror det bliver meget ensidig og en kedelig kamp for Pia!

 

Jeg nævnte min familie som ressourcestærk, jeg som ældste søn bliver færdiguddannet IT- supporter næste år, og jeg er uddannet og arbejder i dag som sikkerhedsvagt, desuden er jeg soldat i hjemmeværnet! Min far er taxa chauffører, min søster går i 8. klasse og vil enten være journalist eller dommer. Min mor var pædagogmedhjælper, men er pga. sygdom i dag husmor.

 

Hvis vi vender tilbage til nyhedsindslaget og den undersøgelse som blev lavet, så må man anse at der blev spurgt 2000 mennesker, om hvad de mener om dette emne. Dvs. at det ikke er et korrekt bevis for at befolkningen er imod tørklæder i retssale, da der kun kan være tale om en stikprøve. Men når halvdelen af Danmark ser tv2 kl. 18.00, vil de automatisk blive påvirket af indslaget, og dem som ikke var imod tørklædet før nyhederne kl.18.00, er i risiko for at blive efter at de har set indslaget.

Jeg må indrømme at det er en meget effektiv kampagne der er sat i gang, og de borgere som er i tvivl eller har ikke så meget viden om emnet, de vil blive direkte påvirket. Jeg tror også på sådanne indslag har hjulpet de borgerlige og DF meget med, at flytte stemmer og dermed at vinde 3 valg perioder i træk.

 

”Uvidenhed skaber fordomme og viden skaber tryghed”

 

Midt i en mørk tid er der alligevel et lille lys der giver håb. Nemlig Birthe Rønns kamp om friheden og den enkelte samfundsborgers ret til, at tilhører og praktiserer det man vil.

Hendes standpunkt i debatten er meget meget nødvendig, og jeg håber at hun holder det ud, ellers synes jeg hun må overveje, at skifte til et parti som deler hendes fantastiske synspunkter. Jeg vil foreslå Det Radikale Venstre, som også er et liberalt parti, og i øvrigt vil hun heller ikke gå glip af at høre ordet venstre, da det jo er med i partinavnet!

 

En uge efter jeg skrev indlægget kom dette artikel i Politikken, som klart argumenter  mine point i indlægget:

 

http://politiken.dk/indland/article513869.ece

Senan Hussain M

 

 

2 Responses to “Den psykiske racisme”

  1. johanvts siger:

    Et ret unikt indblik, spændende læsning.Det er sørgeligt at indvandrere og tørklædeforbud er blevet sådan en politsk kæphest, Hvis bare der var ligeså mange stemmer at hente i kampen for ren energi.

  2. Liv siger:

    Kan kun erklære mig enig, det er simpelthen fantastisk uheldigt og kritisabelt, at vi i Danmark ikke er nået længere!